bavnyt.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Protest-Trusser

Protest-trusser

Bevæbnede med symaskiner, megafoner og globale kommunikationsmidler sætter 20 kvinder fokus på den beskidte tekstilindustri. De blev fyret fra Triumph, men syr nu selv undertøj, som danske  forbrugere kan købe og dermed støtte deres ide.

Den skuffende vej gennem institutionerne

Den internationale organisation, OECD har regler for multinationale selskaber, Guidelines for Multinational Enterprises, og hvert land har et Kontakt-punkt, som skal bistå i konflikter mellem multinationale selskaber og fagforeninger, miljøorganisationer, m.m. Thailand Labour Union indbragte en klage over Triumph for det Schweiziske Kontakt-punkt (Triumph har hovedsæde i Schweiz), fordi Triumph ikke havde orienteret fagforeningen om økonomien og omstruktureringer forud for afskedigelserne samt nægtet at udbetale afskedigelsesgodtgørelse. Triumph har dermed brudt sin egen Code og Conduct og med fyringer af organiserede i Bangkok og outscourcing til uorganiserede i Nordthailand, forbrudt sig mod ILO-konventionen om ret til faglig organisering. International Labour Organisation (ILO) har formuleret en lang række paragraffer; de enkelte nationer har tilsluttet sig – nogle alle, andre færre. Klagen blev indgivet på vegne af i alt 3.900 fyrede arbejdere i Thailand og Philippinerne, men i februar 2011 meddelte Kontakt-punktet at man afsluttede sagen. Der havde ikke været afholdt møder mellem parterne og der var ingen konklusion på klagen.

Try Arm

Kvinderne har organiseret sig som et kooperativ med navnet Try Arm og et logo, der ligner Triumphs. De har kollektiv ledelse og alle kan tage initiativer til nye ideer. Større beslutninger tages af alle ansatte og for to måneder siden lykkedes det at få lønnen op på samme niveau, som det de fik hos Triumph, hvilket svarer til ca. 50 kr. om dagen. Det er noget af en triumf efter den dårlige behandling hos Triumph, hvor man skulle spørge om lov, for at rejse sig ved symaskinen, når man trængte til at strække ryggen ud. Kvinderne arbejder nu i et roligt tempo og viser de mange besøgende rundt - både journalister, gymnasieelever og fagforeningsrepræsentanter. De er glade for al den støtte de kan få, men siger alligevel: ”Don’t give us money. Just buy our products”. De har ambitioner om at eksportere både kooperativ-ideen og trusserne.

En ny slags fair trade

Kvinderne kalder deres produktion for Fair Trade Fashion. Det er ikke den slags fairtrade vi kender fra mærket på kaffen, teen, chokoladen og bananerne i supermarkedet, hvor det garantere en bestemt afregningspris til selvstændige bønder eller hvor en plantageejer lover at behandle sine ansatte bedre end ellers. Her handler det om en industriproduktion, som Fairtrade-systemet slet ikke er nået til endnu. På plakaten står der ”Freedomwear”; jeg tænker det hentyder til at Try Arm handler om at tage magten over sin egen arbejdskraft og konkurrere med et multinationalt selskab.

Rent tøj

Jeg har været optaget af fair trade siden jeg arbejde i U-landsimporten. Efter salg af bolig blev det muligt at starte en fair trade tøj virksomhed, som har fået navnet Rent tøj, en direkte oversættelse fra Clean Clothes, som jeg lærte at kende i 1997. Det var også via Clean Clothes at jeg blev opmærksom på Try Arm. Tilfældigvis havde min ældste datter, Tanja Kjeldgaard, netop planlagt en turisttur til Thailand og Laos, så jeg overtalte hende til at tage de 30 km. fra Bangkok ud til Try Arm sammen med en tolk og interviewe koordinatoren Jittra Cotshadet.

Produktionen lever ikke op til Rent tøjs krav om økologisk bomuld, men den gør det muligt for fattige folk at få en rimelig indtægt og ordentlige arbejdsforhold. Desuden foregår produktionen under demokratiske former, hvor de ansatte selv organiserer arbejdet og træffer beslutning om, hvad de vil producere. For hovedparten af de fyrede fra Triumph har den faglige kamp måske ikke været en positiv oplevelse; de mistede jo deres indkomst, men Try Arm er et super-initiativ, som viser at man kan organisere arbejdet selv – hvis nogen bakker op i starten.

Rent tøj har derfor fået et parti dame- og herretrusser hjem. Det tog godt nok en måned før en engelsk-talende besvarede ordren pr. mail og det viste sig, at mange størrelser var udsolgte og at de ikke lige kunne lave flere. Try Arm har ikke råd til at købe større mængder metervarer hjem ad gangen, og så er det svært at opbygge et større lager. Normalt insisterer Rent tøj på at tøj skal sejles, ikke flyves til Danmark, men dels vejede trusserne så lidt og dels var det nok bedst at lade dem styre eksporten i betragtning af sprogproblemerne. Så trusserne kom afsted med Thailands Postservice, som også fungerede udmærket, men der manglede de nødvendige papirer (faktura og oprindelsesdokument) for at toldbehandle varerne i Danmark.

En lille butik i Trondheim i Norge, ”Lille P og prinsessene”, har også importeret trusser fra Try Arm og oplevet begyndervanskeligheder. Butikken fik nys om Try Arm via den norske avis ”Fremtiden i våre hender”.

 

 

Tanja Kjeldgaard på besøg hos Try Arm, januar 2011

 

Try Arm får mange besøg fra journalister og studerende og søger både at sælge kooperativ-ideen og deres undertøj. Trusserne sælger de for mellem 79 og 100 Baht. Det svarer til 16-20 kr. Dertil skal lægges transport og told (12 %), samt dækningsbidrag til Rent tøj (50 %) og moms. Rent tøj har derudover lagt et solidaritetstilllæg på 5 kr. på trusserne til kvinderne. På denne måde ender priserne mellem 45 og 60 kr. pr. stk. undertøj. Det er faktisk ikke dyrt efter danske forhold, men prisen kan komme længere ned ved at få større partier ad gangen og nedbringe transportomkostninger. Undertøjet kan købes i webshoppen www.renttøj.dk

af Margit Kjeldgaard, indehaver af Rent tøj, 29. april, 2011

Senest opdateret: Onsdag, 18. januar 2012 16:44  

Billeder

demonstration_01.jpg

Webstatistik

Indholdsvisningshits : 1879163

Søgefelt