bavnyt.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Historier fra hele verden Artikler Bygningsarbejdere i Nepal

Bygningsarbejdere i Nepal

Solidaritetsbesøg i Nepal

Fattige bygningsarbejdere i Nepal organiserer sig for at få bedre vilkår, men der er lang vej endnu. Bygningsarbejderne i Nepal arbejder under hårde og farlige forhold, men flere og flere af dem organiserer sig for at få bedre vilkår.

Organisering

Bygningsarbejderforbundet CUPPEC har fået 10.000 flere medlemmer i løbet af det sidste år og har nu i alt 70.000. Det fortæller Hanne Nielsen der sammen med Hanne Sandager netop har besøgt Nepal, en 3F Solidaritetsgruppe, der støtter bygningsarbejderne i landet.

På nogle områder er nepaleserne hestehoveder foran os, når det gælder om at organisere og aktivere medlemmer. De har simpelthen så meget drive, og det gør, at de kommer i kontakt med folk, som så melder sig ind og bliver aktive. Vi var med dem en morgen på det lokale ”meeting point” en slags arbejdsformidlingssted, hvor arbejdsgiverne hyrer folk. Her er også fagforeningsaktivister til stede, de taler med kollegerne, og snakken går om vilkår og ansættelsesforhold, og vi havde et stærkt indtryk af en faglig bevægelse med respekt for medlemmerne og stærkt engagement blandt aktivisterne. Der er ganske få lønnede i fagforeningen, og kontingentet er lavt, men der er stor medlemsaktivitet.

Arbejdsvilkår

Der er gang i Byggeriet i Nepal og der er masser af byggepladser i Kathmandu og omegn. De er præget af hårdt slid, støv, farlige stoffer, og i det hele taget elendige sikkerhedsforhold. Men også rod og unødvendigt sjusk med arbejdstilrettelæggelsen, der tyder på at den faglige oplæring slet ikke kan følge med byggeboomet.

 

 

 

Sikkerheden i Nepal er ikke reguleret i et regelsæt med beskrivelser af lovlige stilladser, støjgrænser osv., og arbejdspladser med mindre end 10 ansatte eller med en uregistreret arbejdsgiver, er i den uformelle sektor og derfor helt udenfor arbejdsmarkedslovene. Det giver en fagforening væsentligt dårligere forhandlingsvilkår overfor arbejdsgiverne, og meget af sikkerhedsarbejdet kommer til at dreje sig om kompensation og erstatninger efter skaderne er sket.

Forsikring

Der sker mange ulykker, og det kan risikere at smadre en families livsgrundlag. For selv om en familie har været i stand til at lægge penge til side til f.eks. uddannelse til børnene eller til forbedring af deres bolig, så skal der så lidt til for at opsparingen ryger, for hospitalsbehandlinger er dyre, også selv om medlemskab af fagforeningen giver reducerede priser og fælles indsamlinger til ulykkesramte kan afhjælpe den første krise.

Kvindesjak

Kvinderne i Nepal arbejder også i byggeriet, ofte med at slæbe materialer og skovle jord og fyre kul i ovne på teglværkerne. Det er rigtigt knoklearbejde, og det er nemt at forestille sig, at man ikke kan være mange år i branchen med de jobs. Men i de senere år er mange kvinder ”trængt” ind på områder med maskinbetjening indenfor slibning af marmorgulve og flisebelægning. Rene kvindesjak udfører nu dette arbejde, og de er velorganiserede indenfor fagforeningen. Men selv om sliddet ikke er så hårdt, er der store problemer med støv og el-ulykker, og dertil kommer de ”sædvanlige” problemer med at få lønnen udbetalt, når arbejdet er udført.  Her hjælper det at være organiseret, så andre fra fagforeningen kan møde frem og være med til at presse arbejdsgiveren.

Sikkerhed

Det er i det hele taget lønnen, der er fagforeningens første prioritet, og det er meget forståeligt, med den store fattigdom og de lave lønninger. På et kvindekomité-møde talte kvinderne meget om deres arbejdsmiljø. Om manglen på toiletter, om chikane, om deres bekymring for de skader de påfører deres børn, når de bliver udsat før støv og kemiske dampe, mens de er små og er med på arbejde. Jeg tror, at det er fra kvinderne, at man skal forvente et pres på fagforeningen til at prioritere sikkerhedsarbejdet højere, og jeg håber at støtten fra 3F og Danida til fagforbundet CUPPEC, vil gøre det muligt at prioritere netop sikkerhed og kvindernes aktive deltagelse, slutter Hanne N., der selv er Tømrer og sikkerhedsrepræsentant på sin arbejdsplads.