bavnyt.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Nyheder Nyt fra BAV Bangladesh: Bunden er nået. Hvad nu?

Bangladesh: Bunden er nået. Hvad nu?

BAV støtter stærkt op om bedre arbejdsvilkår i

Tekstil- og Beklædningsbranchen globalt.

Af Birte Møller Jensen

Længe har man talt om ræset mod bunden. Om stadigt ringere løn- og arbejdsvilkår, der tilbydes fattige arbejdere i udviklingslande, med værre forhold end nogen sinde tidligere set i historien.

Man kan vist roligt sige, at bunden er nået. Den tragiske ulykke i Bangladesh d. 24. april, hvor et 8 etagers hus kollapsede, kostede 1127 mennesker livet og fik andre 1650 indlagt. Ulykken var et resultat af manglende regler og krav til sikkerhed, i jagten efter større profit. Det har efterfølgende sat fokus på de mange problemstillinger.

Et par fabriksejere fra det kollapsede hus blev efterfølgende anholdt. Det viste sig, at huset ulovligt var blevet tilført flere etager, til trods for at konstruktion slet ikke var stærk nok til dette, hvilket førte til kollapset. Nu venter et stort hængeparti med at placere erstatningsansvar og at finde en rimelig fordeling til de mange familier, der har mistet en forsørger, til hospitalsregninger, invaliditet, manglende løn etc.

I huset var der flere tekstilfabrikker, og netop dette har rejst en massiv international kritik og protestaktioner, som på sigt kan komme arbejdere i industrien til gode, hvis det altså lykkedes at fastholde fokus på problemstillingen.

I forbindelse med kollapset i Bangladesh har BAV været aktiv og støttet op om forskellige protestaktioner. Det er vigtigt at så mange som muligt støtter op om dette, både enkeltpersoner og organisationer.

Alene, at der ikke er fri adgang til at arbejdere kan organisere sig i frie fagforeninger, er et stort problem. At internationale konventioner ikke respekteres, hverken af regering, myndigheder, virksomhedsejere eller de mange udenlandske virksomheder, der drager stor nytte af mulighederne, er tankevækkende. Der er behov for, at der rettes op på de uanstændige forhold; på løn- og arbejdsvilkår, sundhed, sikkerhed og brud på helt basale menneskerettigheder, i jagten på profit.

Derfor mener vi i BAV, at der skal rettes et skarpt blik på de forhold, der i dag gør sig gældende, samt de muligheder, der er for sanktioner. Alle instanser skal i spil for at rette op på forholdene. FN og ILO-konventioner skal respekteres, og der er brug for national lovgivning, politikeres vilje til forandring, at EU og NGO'er inddrages og ikke mindst tilstedeværelsen af frie fagforeninger. Ikke kun i Bangladesh, men globalt

I BAV kender vi alt for godt til de helt urimelige forhold, der gør sig gældende i Tekstil - og Beklædningsbranchen globalt. Derfor tog vi også initiativ til at oprette en afdeling af Clean Clothes Campaign i Danmark i 2008. Med CCC-DK er der fokuseret på denne branche, der i Danmark har mistet over 55.000 arbejdspladser til lavtlønslande, hvilket kunne være ok, hvis det var til anstændige vilkår

For at støtte den protestbølge der har rejst sig, har vi i BAV sendt protester og anmodninger om handling, til myndighederne i Bangladesh. Dette er bl.a. sket sammen med Amnesty International og Labour Start. CCC-DK har også været helt fremme, og det er muligt at bidrage til en international protest på deres hjemmeside: http://www.cleanclothes.dk/ . Derudover er BAV blevet kontaktet af pressen, hvor vi som oftest henviser til CCC-DK, der har et direkte engagement i branchen.

BAV er senest inddraget i en debat i dagbladet BT, hvor jeg som formand blev interviewet om, hvordan vi sikrer, at vores tøj produceres under ordentlige forhold. Indslaget blev bragt i BT d. 29.maj, hvor jeg blev citeret lidt forenklet, tilpasset journalistens historie, så den matcher modparten i debatten; Dansk Mode og Tekstil, der varetager virksomheders interesse. CSR-chef Pia Odgaard fra Dansk Mode og Tekstil har forståelse for, at der lægges internationalt pres på regeringer for at åbne for de frie fagforeninger, der er afgørende for, at der bliver flyttet noget. Dette er helt i tråd med BAV, men vi mener desuden, at virksomhederne har pligt til at sikre arbejderne ret til at organisere sig i frie fagforeninger. Det er naturligvis glædeligt, hvis den holdning er til stede hos industriens aktører – det er et skridt på vejen. Det er tydeligt at de frie markedskræfter ikke varetager arbejderens sag, og derfor er det altafgørende, at have den frie fagbevægelse som modpol.

Pia Odgaard referer også til, at små producenter ikke kan stille krav. Det er jeg uenig i, da netop mange små har langt større fokus på etik, miljø og bæredygtighed. Jo større des værre, og flere penge skal genereres. Og ydermere udtaler Pia Odgaard, at arbejdere sendes tilbage i ekstrem fattigdom, hvis ikke vestlige virksomheder er der. Det kan diskuteres. Skulle det være mere værdigt at knokle i 8 – 16 timer i døgnet for vestlige virksomheder, for helt ned til 1,07 kr. i timen, og ikke have mulighed for, at hæve sin indkomst over FN's fattigdomsgrænse? Samtidig udsættes arbejdere for arbejdsskader og grove krænkelser af menneskerettigheder. Hvis arbejderne ikke bor på fabrikken kan de gå trætte hjem, sende børnene sultne i seng, og stadig ikke have penge til skolegang, lægebesøg - et værdigt liv.

Nej, det er bare ikke godt nok. Der skal nye boller på suppen, der skal handles bredt og effektivt for at få rettet op på forholdene i branchen. Derfor støtter BAV også sanktioner, der kan få regeringer og virksomheder i tale, og stramme op på de helt urimelige forhold, for fattige arbejdere.

 


Længe har man talt om ræset mod bunden. Om stadigt ringere løn- og arbejdsvilkår, der tilbydes fattige arbejdere i udviklingslande, med værre forhold end nogen sinde tidligere set i historien.

Man kan vist roligt sige, at bunden er nået. Den tragiske ulykke i Bangladesh d. 24. april, hvor et 8 etagers hus kollapsede, kostede 1127 mennesker livet og fik andre 1650 indlagt. Ulykken var et resultat af manglende regler og krav til sikkerhed, i jagten efter større profit. Det har efterfølgende sat fokus på de mange problemstillinger.

 

Et par fabriksejere fra det kollapsede hus blev efterfølgende anholdt. Det viste sig, at huset ulovligt var blevet tilført flere etager, til trods for at konstruktion slet ikke var stærk nok til dette, hvilket førte til kollapset. Nu venter et stort hængeparti med at placere erstatningsansvar og at finde en rimelig fordeling til de mange familier, der har mistet en forsørger, til hospitalsregninger, invaliditet, manglende løn etc.

 

I huset var der flere tekstilfabrikker, og netop dette har rejst en massiv international kritik og protestaktioner, som på sigt kan komme arbejdere i industrien til gode, hvis det altså lykkedes at fastholde fokus på problemstillingen.

 

I forbindelse med kollapset i Bangladesh har BAV været aktiv og støttet op om forskellige protestaktioner. Det er vigtigt at så mange som muligt støtter op om dette, både enkeltpersoner og organisationer.

 

Alene, at der ikke er fri adgang til at arbejdere kan organisere sig i frie fagforeninger, er et stort problem. At internationale konventioner ikke respekteres, hverken af regering, myndigheder, virksomhedsejere eller de mange udenlandske virksomheder, der drager stor nytte af mulighederne, er tankevækkende. Der er behov for, at der rettes op på de uanstændige forhold; på løn- og arbejdsvilkår, sundhed, sikkerhed og brud på helt basale menneskerettigheder, i jagten på profit.

 

Derfor mener vi i BAV, at der skal rettes et skarpt blik på de forhold, der i dag gør sig gældende, samt de muligheder, der er for sanktioner. Alle instanser skal i spil for at rette op på forholdene. FN og ILO-konventioner skal respekteres, og der er brug for national lovgivning, politikeres vilje til forandring, at EU og NGO'er inddrages og ikke mindst tilstedeværelsen af frie fagforeninger. Ikke kun i Bangladesh, men globalt

I BAV kender vi alt for godt til de helt urimelige forhold, der gør sig gældende i Tekstil - og Beklædningsbranchen globalt. Derfor tog vi også initiativ til at oprette en afdeling af Clean Clothes Campaign i Danmark i 2008. Med CCC-DK er der fokuseret på denne branche, der i Danmark har mistet over 55.000 arbejdspladser til lavtlønslande, hvilket kunne være ok, hvis det var til anstændige vilkår

 

For at støtte den protestbølge der har rejst sig, har vi i BAV sendt protester og anmodninger om handling, til myndighederne i Bangladesh. Dette er bl.a. sket sammen med Amnesty International og Labour Start. CCC-DK har også været helt fremme, og det er muligt at bidrage til en international protest på deres hjemmeside: http://www.cleanclothes.dk/ . Derudover er BAV blevet kontaktet af pressen, hvor vi som oftest henviser til CCC-DK, der har et direkte engagement i branchen.

 

BAV er senest inddraget i en debat i dagbladet BT, hvor jeg som formand blev interviewet om, hvordan vi sikrer, at vores tøj produceres under ordentlige forhold. Indslaget blev bragt i BT d. 29.maj, hvor jeg blev citeret lidt forenklet, tilpasset journalistens historie, så den matcher modparten i debatten; Dansk Mode og Tekstil, der varetager virksomheders interesse. CSR-chef Pia Odgaard fra Dansk Mode og Tekstil har forståelse for, at der lægges internationalt pres på regeringer for at åbne for de frie fagforeninger, der er afgørende for, at der bliver flyttet noget. Dette er helt i tråd med BAV, men vi mener desuden, at virksomhederne har pligt til at sikre arbejderne ret til at organisere sig i frie fagforeninger. Det er naturligvis glædeligt, hvis den holdning er til stede hos industriens aktører – det er et skridt på vejen. Det er tydeligt at de frie markedskræfter ikke varetager arbejderens sag, og derfor er det altafgørende, at have den frie fagbevægelse som modpol.

 

Pia Odgaard referer også til, at små producenter ikke kan stille krav. Det er jeg uenig i, da netop mange små har langt større fokus på etik, miljø og bæredygtighed. Jo større des værre, og flere penge skal genereres. Og ydermere udtaler Pia Odgaard, at arbejdere sendes tilbage i ekstrem fattigdom, hvis ikke vestlige virksomheder er der. Det kan diskuteres. Skulle det være mere værdigt at knokle i 8 – 16 timer i døgnet for vestlige virksomheder, for helt ned til 1,07 kr. i timen, og ikke have mulighed for, at hæve sin indkomst over FN's fattigdomsgrænse? Samtidig udsættes arbejdere for arbejdsskader og grove krænkelser af menneskerettigheder. Hvis arbejderne ikke bor på fabrikken kan de gå trætte hjem, sende børnene sultne i seng, og stadig ikke have penge til skolegang, lægebesøg - et værdigt liv.

 

Nej, det er bare ikke godt nok. Der skal nye boller på suppen, der skal handles bredt og effektivt for at få rettet op på forholdene i branchen. Derfor støtter BAV også sanktioner, der kan få regeringer og virksomheder i tale, og stramme op på de helt urimelige forhold, for fattige arbejdere.

Senest opdateret: Lørdag, 22. juni 2013 10:26  

Billeder

Kulminearbejder Kina.jpg

Webstatistik

Indholdsvisningshits : 1879154

Søgefelt