bavnyt.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Nyheder Nyt fra BAV Rana Plaza - Fire år efter kollaps

Rana Plaza - Fire år efter kollaps

Rana Plaza – fire år efter kollaps

Mandag den 24. april er det fire år siden at Rana Plaza i Bangladesh kollapsede og forårsagede den værste katastrofe i tekstilproduktionens historie. Den dag blev mere end 1000 arbejdere slået ihjel på grund af en industri, der sætter profit før liv og værdighed for de mænd og kvinder, der arbejder i industrien.

På denne dag må tankerne være med de døde, deres efterladte og de overlevende, der stadig kæmper med de fysiske og psykiske ar, kollapset har efterladt dem med.

 

Rana Plaza husede fem tekstilfabrikker, der alle producerede for europæiske og nordamerikanske virksomheder. 1.134 mennesker blev slået ihjel og flere tusinde kom til skade.

Kollapset er blot ét – ganske vist ekstremt – eksempel på  en industri, hvor dødsulykker og alvorlige skader er hverdagskost.

For alle involverede blev Rana Plaza det “wake-up-call”, der fik regeringer, arbejdsgivere, virksomheder og civilsamfund til at love forandringer. I kølvandet på kollapset blev der taget flere initiativer, der skulle forhindre, at en sådan katastrofe kunne ske igen, og at der blev ydet en form for godtgørelse til dem, der allerede var blevet ofre.

Desværre er løfterne om grundlæggende forandring endnu ikke slået igennem. Problemer med halsbrækkende konkurrence, fattigdomslønninger, undertrykkelse af fagforeninger og svag eller fraværende lovgivning på området er stadig det dominerende.

Det er på tide, at løfterne om forandring og de iværksatte programmer for forbedringer bliver bakket op og udviklet, i stedet for glemt og nedprioriteret.

Efter Rana Plazas kollaps

Der kom to banebrydende initiativer ud af efterspillet umiddelbart efter kollapset:

“Akkorden for brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh” og “Rana Plaza Arrangement”. Begge blev forhandlet på plads i et samarbejde mellem lokale og internationale fagforeninger, store tekstilproducerende virksomheder og civilsamfundsorganisationer,  og alle parter er direkte involveret i implementering af aftalerne. Disse sammenslutninger har vist sig effektive, når det kom til at levere på en transparent og målbar facon - noget som 20 års virksomhedsdrevne initiativer ikke har kunnet præstere.

“Rana Plaza Arrangement” afsluttede sent i 2015 deres arbejde med at sikre midler til en fond, der skal bidrage med lægehjælp til de tilskadekomne, og som fortsat yder støtte til dem, der har behov. Det er et eksempel på, hvordan man kan opnå kompensation til ofre for arbejdsulykker gennem en hel leverandørkæde, og det har fungeret som inspiration og skabt præcedens i lignende sager. Desværre er problemet stadig at få virksomheder til at tage et lignende ansvar i de ulykker, der ikke er så spektakulære i størrelse, og derfor ikke opnår samme mediedækning.

“Akkorden for brand- og bygningssikkkerhed i Bangladesh” eller “Akkorden”, som den også bliver kaldt, er et lovligt bindende 5-årigt program, der har som mål at få aftagervirksomheder til at arbejde for at forbedre sikkerheden på de fabrikker, de aftager fra. “Akkorden” blev lanceret indenfor den første måned efter kollapset, og et massivt internationalt pres på virksomhederne var med til at sikre, at der efter seks måneder var over 200 underskrivere.

“Akkorden” har gjort et fremragende stykke arbejde med at forbedre sikkerheden på de over 14.000 fabrikker, der er dækket af aftalen. Ud over at lave gennemgående auditeringer, som har gjort bade ejere og arbejdere på fabrikkerne opmærksomme på sikkerhedsrisici, der før var ukendte, har aftalen også bidraget til udviklingen af en kultur, hvor man i større grad er opmærksom på at få rettet op på de kritisable forhold, end man har været tidligere. Derudover har akkorden været involveret i etableringen af rettighedsbaserede klagemekanismer, der fokuserer på at få løst problemerne i stedet for kun at kortlægge og analysere dem. Det har også medvirket til, at der i højere grad er fokus på at træne arbejdere og fabriksejere til at opdage og håndtere kilder til risici på fabrikkerne.

Det har altid været en ambitiøs plan at gøre tekstilindustrien sikker på fem år. Med kun et år tilbage af projektet er det stadig kun 50 fabrikker, der har gennemført de påkrævede renovationer. De virksomheder, der aftager fabrikkernes produktion, og som i sidste ende er ansvarlige for implementeringen af de påkrævede forbedringer, er generelt langt bagud med arbejdet. Selv hvis alle renovationer som planlagt er gennemført i 2018, bliver inspektørerne ved med at finde nye kilder til fare, og man kan alt for nemt forestille sig, hvordan standarderne falder igen, når den  styrke, der ligger bag “Akkorden”, er væk.

Med “Akkordens” bevægelse fra et principprogram til et levende og fungerende project er det blevet tydeligt for alle de involverede parter, hvad der har og ikke har virket. Mens erindringen om rædslerne ved Rana Plaza falmer, ville det være nemt for virksomheder, fabrikker og regeringer at gå tilbage til ‘business as usual’. De sejre, der har været, kunne nemt og hurtigt gå tabt, hvis ikke momentum videreføres. “Akkorden” må altså både styrkes og forlænges, hvis man vil sikre, at sikkerhedsstandarderne både vedligeholdes og videreudvikles. Endvidere ville en forlængelse af “Akkorden” gøre det muligt at styrke den. Det kan ske gennem blandt andet en opkvalificering af de eksisterende klausuler om finansiering af reparationer og den hastighed, hvormed reparationer foretages. Desuden ville det være muligt at tilføje nye klausuler, som ikke i første omgang var medregnet, og som har vist sig at mangle. Klausuler , der blandt andet kan være med til grundlæggende at beskytte arbejderes rettigheder og mulighed for f.eks. at involvere sig i fagforeningsarbejde, uden at det medfører personlige risici, som det ellers er tilfældet i Bangladesh den dag i dag.

Senest opdateret: Tirsdag, 25. april 2017 16:35  

Billeder

mobil_fabrik_lille.jpg

Webstatistik

Indholdsvisningshits : 1879148

Søgefelt