bavnyt.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Historier fra hele verden
Artikler

Tian Chua - Fra aktivist til toppolitiker i Malaysia

Nedenstående artikel er udgivet i BAVnyt 40, i en kortere version. Af hensyn til artiklens længde har vi valgt at henvise til vores hjemmeside, www.bavnyt.dk, hvor den kan læses i sin helhed. Artiklens interview er på engelsk.

Fra aktivist til top-politiker

Af Birte Møller Jensen og Peter Wad

Fra den spæde opstart i BAV har vi støttet den malaysiske aktivist Tian Chua, der nu er vicepræsident i Parti Keadilan Rakyat (PKR) og parlamentsmedlem i Malaysia, og han har fortsat et kamp-gen i maven, som du kan læse i interviewet.

Allerede i BAVnyt nr. 1 fra 1999 kunne der læses om Tian Chua. Kendskabet til Tian kom gennem SID og AIF Silkeborg med Christian Juhl som primus motor på et malaysisk solidaritetsprojekt. Tian Chua var politisk aktiv, og sad tilbageholdt på ubestemt tid i den berygtede fangelejr ”Kamunting”. Vandkanoner, trusler og bøder har aldrig holdt Tian tilbage for at stå forrest i protestaktioner og bruge sin stemme. Tian har aldrig modtaget penge fra BAV, men er den, der har haft mest spalteplads i BAVnyt. Der er lavet underskriftindsamlinger, sendt postkort til Tian i fængslet og vi har afholdt et offentligt oplysningsarrangement i København i 2005, hvor BAV og AIF gav mulighed for at møde Tian. Her var det muligt at blive klogere på den styrke, der ligger i international solidaritet. Det er derfor med stor glæde igen at kunne opdatere på Tians Chuas kamp.

 

Tian Chuas møde med BAV i 2005

Tian Chua møder BAV i 2005. T.v. Birte Møller Jensen og t.h. Tian Chua

 


FAKTABOKS

Præsentation af Tian Chua

Tian Chua blev født i Melaka, Malaysia, i 1963 af kinesisk-malaysiske forældre, gik i skole i Malaysia, fortsatte i Australien på universitetet, blev involveret i studenterpolitik, og endte med at tage en bachelor i filosofi. Hjemme i Malaysia i 1990 blev han aktiv i SUARAM, en NGO, der bekæmpede the malaysiske sikkerhedslovgivning, engagerede sig i arbejderbevægelsen og Labour Ressource Centre (LRC), der stiftedes i 1990 af en række fagforeninger som et informations- og træningscenter. Efter arbejde ved Asia Monitor Resource Centre (AMRC) i Hong Kong tog Tian til Holland og gennemførte en kandidatuddannelse i arbejdsmarkedsstudier. I 1997 blev han leder af LRC, og aktivist i den malaysiske REFORMASI bevægelse.

Omdrejningspunktet for denne bevægelse var, at den daværende vice-statsminister Anwar Ibrahim i 1998 blev udsat for falske anklager, fyring og fængslet. Reformasi førte til dannelsen af Parti Keadilan Nasional. Tian blev medlem og vice-præsident i partiet. Partiet blev sluttet sammen med Parti Rakyat Malaysia, et tidligere socialistisk parti, og han blev informationschef i det nye Parti Keadilan Rakyat (PKR) samt leder af partiets servicecenter i Kuala Lumpur. I 2008 blev Tian Chua valgt til det malaysiske føderale parlament, og genvalgt i 2013.


LÆS LÆNGERE NEDE ET SPLINTERNYT INTERVIEW MED TIAN CHUA FRA 2018

Senest opdateret: Søndag, 05. august 2018 12:59 Læs mere…
 

Unik Malaysisk kvindeorganisation - Et BAV støtteprojekt

Nedenstående artikel er udgivet i BAVnyt 40, i en kortere version. Af hensyn til artiklens længde har vi valgt at henvise til vores hjemmeside, www.bavnyt.dk, hvor den kan læses i sin helhed. Artiklens interview er på engelsk.

Unik malaysisk kvindeorganisation - Et BAV støtteprojekt

Af Birte Møller Jensen og Peter Wad

Det er ikke så tit man hører om, at der bliver oprettet en landsdækkende organisation for arbejdende kvinder, i et overvejende muslimsk land – men det skete!

Tilbage i 2002 fik BAV kontakt til Silam Hassan fra Malaysia, som deltog på en kvindekonference i Danmark. Vi erfarede hurtigt, at det var en usædvanlig stærk kvinde vi havde med at gøre - en ildsjæl, klar til at gå op mod vinden for kvinders ret.

Silam Hassan var fraskilt, enlig mor til 5 børn havde 20 års erfaring fra fagbevægelsen, og fingeren på pulsen omkring kvinders situation i Malaysia. Det var Silams brændende ønske at oprette en uafhængig kvindeorganisation for uorganiserede kvinder i alle samfundslag, og hun havde allerede samlet et stort netværk bag sig.  Hendes drivkraft var et stort behov for at forbedre forhold for kvinder i Malaysia, oplyse om rettigheder og de mange specifikke problemstillinger for kvinder, ting hun så drukne i et tungt mandsdomineret samfund.

Hos BAV så vi et stort udviklings-potentiale og startede derfor en indsamling til fordel for dette projekt i juni 2002. Og vupti - med støtte fra Udenrigsministeriet, blev det muligt allerede i november 2002, personligt at overrække en check på 30.000 kr. til MAOWW. Dette skete på et landsmøde i hovedstaden Kuala Lumpur, hvor glæden ingen ende ville tage over denne donation. Det blev startskuddet til at MAOWW kunne slå rødder, arrangere en konference og oprette en hjemmeside.

 

Silam Hassan, præsident for Malaysian Association of Working Women (MAOWW)Silam Hassan, præsident for Malaysian Association of Working Women (MAOWW)

Silam Hassan, præsident for Malaysian Association of Working Women (MAOWW)

Nu, 16 år senere:

Organisationen eksisterer fortsat! Efter en årrække, uden kontakt til MAOWW, er det med stor glæde at kunne bringe nedenstående interview, der afspejler deres energi og styrke.  De har nu et sekretariat og Silam Hassan er fortsat præsident, og aktiv i kvinderelaterede sager i Malaysia. Hun rådgiver både ministerier, fagforbund og kvinder, og udtaler sig jævnligt til pressen.  MAOWW bistår ved retssager, engageret i lokalpolitiske sager, og et vigtigt forum for kvinder, hvor også enlige mødre med ekstra udfordringer, finder en unik støtte.

Hos BAV er vi bevidste om, at denne organisation arbejder under helt specielle forhold og vi er stolte af, at vores indsamling har været med til at give grobund for denne organisation, der gør en forskel for kvinder i Malaysia.

 

Senest opdateret: Søndag, 05. august 2018 12:34 Læs mere…
 

Indsamling til skoleprojekt i Nepal

Indsamling til et skoleprojekt i Nepal

 

I Nepal er der 1,6 million børnearbejdere, mange af dem findes i bygge- og anlægssektoren, hvor forældre arbejder sammen med deres børn. BAV samler ind til at starte et skolebygningsprojekt, der sikrer børnearbejdere adgang til skole, og bedre arbejds- og levevilkår generelt.

Mål: 30.000 kr.

Formål: Skabe ramme for bedre arbejds- og levevilkår for børne- og voksnearbejdere i Kavre

Støttemuligheder:

  • Indsæt et beløb; Lån & Spar Bank A/S  Reg. nr. 0400  konto nr. 4017476314.
  • Bestil et gavekort Kontakt foreningen
  • Bestil et oplysningsmøde om projektet

Indsamlingen er godkendt af politiet i Danmark i perioden 1.9.2012 – 1.5.2013. De indsamlede penge går ubeskåret til projektet

 

En skole vil skabe nye muligheder for børns undervisning om dagen, og aftenkurser for voksne.


Skolen skal bygges ved en af Himalayas floder i Kavre, hvor 350 voksne og børn bor i små skure, mange uden vand og strøm. Familierne lever af at samle sten og slå dem i mindre stykker ved håndkraft, og sælger dem derefter til opkøbere i byggebranchen. På trods af 12 timers arbejdsdage for både børn og voksne, er det ikke muligt at opnå en leveløn. Der er ikke råd til helt basale ting som skolegang, børnepasning, mad, tøj, lægebesøg og anden sundhed. Et liv, hvor de fastholdes i ekstrem fattigdom.

Sikkerhed for kvalitet og store resultater for små penge

Projektet udføres i tæt samarbejde med bygningsarbejderfagforbundet CUPPEC, og sikrer at børn kommer i skole og voksne tilbydes kurser om sundhed, sikkerhed og arbejdsmiljø og rettigheder. Skolen vil blive drevet af den lokale fagforening CUPPEC i samarbejde med lokale myndigheder, uddannelses institutioner m.v. CUPPEC har god erfaring fra lignende projekter i Nepal. De indsamlede penge går til bygning af en skole med to lokaler, rekvisitter og andet, der kan støtte projektets formål.

 

Der er ingen børnepasning, og selv babyer må med på arbejde, på mors ryg.

 

Mere om projektet

Projektets udvikling vil blive beskrevet i BAVnyt og på BAV's hjemmeside, hvor der også vil blive lagt fotos og andre relevante oplysninger.

Ansvarlig: BAV v/ Birte Møller Jensen - Vil du vide mere om indsamlingen og projektet så klik her Kontakt foreningen

Senest opdateret: Torsdag, 11. august 2016 17:46
 

Ingen rettigheder uden fagforening. Beretning fra Honduras

Ingen rettigheder uden fagforening

Interview med Gloria Garcia, bananarbejder, arbejdsmiljøsekretær og aktiv i demokratibevægelsen i Honduras efter statskuppet i juni 2009

-      Af Birte Møller Jensen og Jesper Nielsen

Gloria Garcia var omkring 1. maj på besøg i Danmark inviteret af en solidaritetskomité under LO’s ”Gør Noget” kampagne. Komitéen støtter for indsamlede midler bananarbejderne i at organisere sig fagligt. Hun brugte lejligheden til at takke 3F for mange års samarbejde og støtte, som bl.a. har givet hende selv en uddannelse og en selvtillid, så hun tør stille sig op og tale til mange mennesker.

 

En styrket fagbevægelse er nødvendig for at sikre fattige arbejderes rettigheder, mener Gloria Garcia, bananarbejder og faglig leder fra Honduras. Myndighederne har ingen vilje til at håndhæve lovgivningen. Selv de rettigheder vi har efter loven, bliver vi snydt for på arbejdspladser, hvor der ingen fagforening er, siger hun.

 

Senest opdateret: Torsdag, 01. marts 2012 15:27 Læs mere…